<?xml version="1.0" encoding="utf-8"?>
<rss version="2.0" xmlns:atom="http://www.w3.org/2005/Atom" xmlns:content="http://purl.org/rss/1.0/modules/content/" >
   <channel>
    <atom:link href="https://solsystemet.webnode.page/rss/news-.xml" rel="self" type="application/rss+xml" />
      <title><![CDATA[News - solsystemet.webnode.page]]></title>
      <link>https://solsystemet.webnode.page</link>
      <language>en</language>
      <pubDate>Thu, 13 Feb 2014 09:25:00 +0200</pubDate>
      <lastBuildDate>Thu, 13 Feb 2014 09:25:00 +0200</lastBuildDate>
      <category><![CDATA[News]]></category>
      <docs>http://blogs.law.harvard.edu/tech/rss</docs>
      <generator>Webnode</generator>
      <item>
         <title><![CDATA[VY Canis Majoris]]></title>
         <link>https://solsystemet.webnode.page/news/vy-canis-majoris/</link>
         <description><![CDATA[VY Canis Majoris: VY Canis Majoris, er den største stjerne i vores galakse. Den har en diameter på 2.932.200.000 km den ligger i det stjernebillede der hedder "den store hund"&nbsp;
Radius: 987.600.000 km
]]></description>
         <pubDate>Thu, 13 Feb 2014 09:25:00 +0200</pubDate>
         <guid isPermaLink="true">https://solsystemet.webnode.page/news/vy-canis-majoris/</guid>
         <category><![CDATA[News]]></category>
      </item>
      <item>
         <title><![CDATA[Jupiter]]></title>
         <link>https://solsystemet.webnode.page/news/jupiter/</link>
         <description><![CDATA[Jupiter er den femte planet fra Solen i Solsystemet. Jupiter har 63 kendte måner, men det anslås, at den kan have helt op til 100 måner. Planeten er den største planet i vores solsystem, og den kan ses fra Jorden som det fjerdeklareste objekt på himlen – kun overgået af Solen, vor egen Måne samt Venus og på nogle tidspunkter Mars.
Jupiter har også den hurtigste omdrejningshastighed den drejer en gang om sig selv i løbet af mindre end 10 timer. I et teleskop ses af den grund svagt frem for helt...]]></description>
         <pubDate>Thu, 13 Feb 2014 09:24:00 +0200</pubDate>
         <guid isPermaLink="true">https://solsystemet.webnode.page/news/jupiter/</guid>
         <category><![CDATA[News]]></category>
      </item>
      <item>
         <title><![CDATA[Månen]]></title>
         <link>https://solsystemet.webnode.page/news/m%c3%a5nen/</link>
         <description><![CDATA[Månen:
Den ser ikke ens ud nat efter nat, den ændre sig hele tiden.
Der er bjerge og krater på månen, det er det der gør de forskellige farver på månens overflade. Månen skinner ikke, det er bare lyset fra solen der bliver kastet på månen, så lyset fra solen bliver reflekteret så månen ser ud &nbsp;til at skinne. Månen bevæger sig rundt om jorden og jorden bevæger sig rundt om solen. Månen siges at have 4 faser, der laves ud fra månens placering i forhold til jorden og solen.
Nymåne, hvor månen...]]></description>
         <pubDate>Thu, 13 Feb 2014 09:23:00 +0200</pubDate>
         <guid isPermaLink="true">https://solsystemet.webnode.page/news/m%c3%a5nen/</guid>
         <category><![CDATA[News]]></category>
      </item>
      <item>
         <title><![CDATA[Mars]]></title>
         <link>https://solsystemet.webnode.page/news/mars/</link>
         <description><![CDATA[Mars:
Mars er vores nærmeste planet i solsystemet. Der er 3 planeter mellem solen og Mars. Mars er opbygget af fast stof som klippe og metal. Mars kredser om solen i næsten cirkelrunde baner. Tiden for et kredsløb om solen kaldes et Mars år som tager 687 næsten 2 hele jord år. Da dens bane ikke er helt cirkel formet varierer planetens afstand fra solen igennem årene.
Når jorden og Mars er tættest på hinanden vil det tage kun 3 år at rejser til Mars.
Man kan se Mars fra jorden, men den ligner...]]></description>
         <pubDate>Thu, 13 Feb 2014 09:23:00 +0200</pubDate>
         <guid isPermaLink="true">https://solsystemet.webnode.page/news/mars/</guid>
         <category><![CDATA[News]]></category>
      </item>
      <item>
         <title><![CDATA[Merkur]]></title>
         <link>https://solsystemet.webnode.page/news/merkur/</link>
         <description><![CDATA[Temperaturen på Merkur er fra 467- til 173 grader. Selvom er planeten så tæt på solen. Merkur er &nbsp;bygget op af klipper og metaller. Hvis man er på Merkur og skal være der et merkur år, svarer det til 88 dage her på jorden, og planeten kredser omkring solen i en ellipse formet bane (en ellipse er en oval kurve, sagt så mange forstår det en cirkel der er låst flad og er lidt aflang). Bortset fra pluto har merkur den mest aflange bane af alle planeter. &nbsp;Merkur er den anden mindste planet...]]></description>
         <pubDate>Thu, 13 Feb 2014 09:11:00 +0200</pubDate>
         <guid isPermaLink="true">https://solsystemet.webnode.page/news/merkur/</guid>
         <category><![CDATA[News]]></category>
      </item>
      <item>
         <title><![CDATA[Jorden]]></title>
         <link>https://solsystemet.webnode.page/news/jorden/</link>
         <description><![CDATA[jordens indre kerne er en fast kugle der er smeltet af jern og nikkel (lava), fordi det er så varmt. Jordens ydre kerne er helt flydende og består af nikkel og jern. Der er 7 kontinenter man kan kende et kontinent på det er store landområder der er opdelt af have. Jorden består af kæmpestore plader der skipper mod hinanden, grænsen mellem to plader hedder en forkastningen, bjerge dannes når to plader skubber mod hinanden, med en stor kraft. Hvis det sker ude i havet, er det at man kun kommer...]]></description>
         <pubDate>Thu, 13 Feb 2014 09:04:00 +0200</pubDate>
         <guid isPermaLink="true">https://solsystemet.webnode.page/news/jorden/</guid>
         <category><![CDATA[News]]></category>
      </item>
      <item>
         <title><![CDATA[Saturn]]></title>
         <link>https://solsystemet.webnode.page/news/saturn/</link>
         <description><![CDATA[Saturn er den sjette planet fra solen i vores solsystem. Det er den næst største planet efter Jupiter. Man kender Saturn på dens ringe, som består af is- og stenpartikler. Før i tiden troede man at det var specielt at Saturn havde disse ringe, men det viste sig senere at både Jupiter og Uranus har sådan nogle ringe. Men Saturn skiller sig stadig ud med sine ringe, da man ikke kan se Jupiter og Uranus ringsystem særlig godt, men det er der.
Efter ringsystemet kommer der en masse måner men den...]]></description>
         <pubDate>Wed, 12 Feb 2014 13:15:00 +0200</pubDate>
         <guid isPermaLink="true">https://solsystemet.webnode.page/news/saturn/</guid>
         <category><![CDATA[News]]></category>
      </item>
      <item>
         <title><![CDATA[Visitors notice]]></title>
         <link>https://solsystemet.webnode.page/news/visitors-notice/</link>
         <description><![CDATA[Let your visitors know about news and events on your website as often as possible. You need to keep your website up-to-date so that your visitors will get used to visiting your pages regularly. You can use RSS feeds to deliver new articles directly to your readers.]]></description>
         <pubDate>Mon, 10 Feb 2014 10:57:45 +0200</pubDate>
         <guid isPermaLink="true">https://solsystemet.webnode.page/news/visitors-notice/</guid>
         <category><![CDATA[News]]></category>
      </item>
      <item>
         <title><![CDATA[Website launched]]></title>
         <link>https://solsystemet.webnode.page/news/website-launched/</link>
         <description><![CDATA[Our new website has been launched today.
	Tell your visitors why you have started a new presentation and how it benefits them. Mention your goals and project advantages. Try to briefly give your visitors reasons why they should return to your pages.]]></description>
         <pubDate>Mon, 10 Feb 2014 10:56:45 +0200</pubDate>
         <guid isPermaLink="true">https://solsystemet.webnode.page/news/website-launched/</guid>
         <category><![CDATA[News]]></category>
      </item>
   </channel>
</rss>